tirsdag den 6. juli 2010

DH på Mols

4. Afdeling af DHC i DK




Så blev det tid til at køre 4. afdeling i den danske DH cup, som foregik på Mols. Personligt havde jeg glædet mig til weekenden, da det er et fedt spor og jeg har gode erfaringer med det. Løbet var mit første på min nye cykel nemlig min Banshee Legend MKII.



Lørdag:

Jeg havde besluttet mig for at komme lørdag, for at træne på sporet før løbet om søndagen, da jeg ikke ville stresse på løbsdagen med træning og transport fra Aalborg. Træningen lørdag gik med at finde linjer gennem diverse sten og det løse underlag, hvilket ikke var noget problem, da jeg valgte at køre på mine Maxxis Minion F dæk i super tacky. Bo og jeg fandt nogle gode linjer, som vi var komfortable med at køre.



Aftenen tilbragte jeg sammen med nogle andre deltagere, på det lokale Dirt Spot, i telt, det var super hyggeligt.



Søndag:

Søndag var jeg på sporet kl. 9.30 klar til at få frisket linjerne op og få trænet det sidste. Sporet var lidt hurtigere, hvilket jeg følte mig meget tilpas med. Da løbet startede, var der en del tid til jeg skulle starte, da jeg lå nr. 3 i cuppen. Mit første run var godt og jeg ramte alle mine linjer, men et akavet styrt før mål, da jeg havde stoppet tiden med min krop. DH cup ledelsen skulle votere om hvorvidt om jeg skulle have et nyt run eller en straf tid, det blev et nyt run. Så jeg trak op til mit andet run, for at gøre klar. Mit andet run startede rigtig dårligt ud, da jeg styrtede ned af startrampen, fordi mit styr ramte start pælen. Styret blev hurtigt glemt og jeg fandt min rytme igen, men da jeg kom ned virkede tidtagningssystemet ikke, så jeg skulle op og køre et nyt run igen.. De næste to runs gik godt med tiderne henholdsvis 1.03 og 1.04, 3 sekunder foran nr. 2, hvilket gav mig min første sejr i år.



De efterfølgende dage voterede DH-ledelsen omkring deres kendelse på løbsdagen, omkring min ekstra tur. De blev enige om jeg skulle have en DNF, hvilket får mig til at ligge nr. 5 i den samlede pointstilling.



Alt i alt var det en god weekend, hvor cykel og udstyr fungerede upåklageligt og jeg hyggede mig.

Lige nu sidder jeg i sommerhus og gælder mig til 222Racing drager til 2. afdeling af den tyske iXS cup i Rittershausen.



God Sommer

Sebastian Jensen – Powered by SIS.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar