tirsdag den 15. maj 2012

Første afdeling af den danske dh cup på Mols.


Første afdeling af den danske dh cup på Mols.

Så blev sæsonen skudt af igen med en god start på Mols. Om lørdagen var der som altid åbent for os som vil nå at træne sporet ordentligt igennem inden det store race om søndagen. Det var en dag med dårligt vejr, meget overskyet og en masse småbyer. Ikke det bedste, men trænes skulle der. Det blev til en masse gode omgange, med en del nye linjer efterhånden som vi lærte sporet at kende i løbet af dagen og endte med at vi hver især havde fundet vores hurtigste linjer gennem banen, til søndagens race.
Søndag startede godt ud, med en masse nye ansigter indenfor sporten og der kom flere og flere til i løbet af de første træningstimer. Og allerede fra morgenstunden var der fuld knald på folk. Rigtig mange af de nye var hurtige så det var bare op på cyklen og få det hele indøvet så vi kunne kører fra dem. Seb kørte som altid usædvanlig hurtigt og der skulle hænges i for at følge med ham. Og trods ændringer på sporet i løbet af dagen lod det ham ikke stoppe og det resulterede i hans faste plads på sejrsskamlen – nr. 1.
Jeg selv løb ind i et par vanskeligheder på sporet, da teknikken lige skal finjusteres igen efter jeg har ligget skadet hen over vinteren og derfor ikke har fået kørt ret meget, men i mine race-runs glemte jeg alt det jeg ikke havde fået trænet og fik 2 stort set perfekte gennemløb, som placerede mig på en 3. plads, meget tæt forfulgt af Bo som kørte sig ind på en 4. plads, selvom han påstår at han ikke trådte i pedalerne.
Så alt i alt en meget vellykket start på sæsonen for 222cycles!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar